Nu har du som landmand mulighed for at blive en del af en enkel og bæredygtig løsning, hvor brugt plastfolie bliver afhentet direkte på din gård og sendt til genvinding. I samarbejde med DLPI tilbyder vi en ordning, hvor vi to gange om året samler folie ind – så du slipper for bøvlet og samtidig tager ansvar for miljøet. Fra 2025 er det blevet et krav, at landbruget udsorterer landbrugsplast til genanvendelse. Denne ordning er en praktisk service, som gør det lettere for dig at leve op til lovgivningen. Målet er at bidrage til det politisk fastsatte mål om, at 50 % af landbrugsplasten skal genanvendes i 2025.Det gælder især agro-folier, såsom ensilage- og wrapfolier, hvor ansvaret for korrekt håndtering ligger hos den enkelte bedrift – og omkostningen bæres af landbruget selv.
Når du tilmelder dig ordningen, registreres dit landbrug som deltager, og din tilmelding er bindende, hvis du forventer at opfylde minimumskravene for afhentning. Løsningen igangsættes regionalt, når der er opnået tilstrækkelig opbakning i din region.
Du faktureres kun efter afhentning, og kun for den de aktuelle tons folie, der afhentes hos dig. Køretøjet vejer ved hver afhentning, så du kun betaler for din egen tonnage. Dog mindst tre tons.
For at sikre en effektiv og miljømæssigt ansvarlig afhentning gælder følgende forudsætninger:
Forventer du at have mindre end tre ton pr. afhentning, kan du stadig tilmelde dig. Vi arbejder på en grupperingsordning, hvor nærliggende landbrug kan samles og få afhentning i fællesskab. Vi vender tilbage med de nærmere konditioner snarest muligt.
I disse tilfælde er tilmeldingen ikke bindende.
Når der er nok tilmeldte i din region, kontakter vi dig direkte. På det tidspunkt:
Du har mulighed for at købe en container til opbevaring af folien. For at reducere prisen tilbyder vi at koordinere et samlet indkøb blandt interesserede landbrug. Dette giver mulighed for at opnå en lavere stykpris via fælles volumen.
Du kan angive dit ønske om container i tilmeldingsformularen.
Forventet pris for containere ved fælles indkøb:
Type
|
Volumen
i m3
|
Længde
i m
|
Prisestimat
i DKK
|
Åben container
|
21
|
6
|
45.000
|
Åben container
|
36
|
6,5
|
58.000
|
Åben container
|
36
|
7
|
63.500
|
Grabcontainer
|
8
|
15.000-17.000
|
|
Låg til grabcontainer
|
6.000
|
Priser er AB fabrik i Kerteminde på Fyn. Leveringspris kan aftales.
Tilmelding forpligter dig ikke til indkøb af container, men du kan oplyse, om du er interesseret i et tilbud.
Pris pr. afhentet ton: 1.250 kr
Er du interesseret i at være med? Udfyld formularen herunder for at tilmelde dig ordningen. Vi kontakter dig, så snart løsningen er klar til opstart i din region.